Sjusk trods høj pris
Jeg er blevet klippet af den ene frisør hos Kjærs flere gange. De første gange var jeg begejstret for det høje tekniske niveau og evnen til at vælge en frisure, der passer til mig. Men efterhånden var det som om han mistede interessen for at gøre arbejdet ordentligt, for han begyndte at begå regulære tekniske fejl. Den ene gang blev jeg sendt hjem med pandehår, der skilte på midten. Det var ikke meningen og det så fjollet ud, hvad han også indrømmede, da jeg kom for at få det rettet. Den næste og sidste gang, jeg blev klippet hos Kjærs, var han ved at sende mig ud af døren, selvom håret ikke var lige langt i begge sider. Det var ret tydeligt for mig og for ham også, da jeg gjorde opmærksom på det. Til denne pris forventer jeg en teknisk set ordentlig klipning. Smag og behag kan give forskellige opfattelser af kvalitet. Men teknikken og interessen i kunden skal være i orden.







