Damai - hvis du søger ro og fordybelse....
Jeg er total ny i saunagus oplevelser, så derfor ikke noget at sammenligne med....... men det behøver jeg absolut heller ikke.
Damai er et fantastisk sted i skønne omgivelser. Fra det øjeblik man træder ind af døren falder der en helt særlig ro på. Der har virkelig været fokus på indretningen og det er i den grad lykkedes.
Fine omklædnings faciliteter og toilet.
Saunaen er placeret på en platform med direkte adgang til havvand. Der er ligeledes bruser med koldt og varmt vand.
Buffet med vand, frugt og snacks, som man frit kan forsyne sig med mellem sessionerne.
Der er et max på 20 deltagere, hvilket er meget passende for saunaens størrelse og også giver plads til den fantastiske ro og fordybelse som er unikt hos Damai.
Jeg har nu været hos Damai to gange - begge gange med Ruben som gusmester. Utrolig imødekommende velkomst og grundig forklaring om stedet, når man kommer som ny.
Ruben formår at skabe en helt særlig ro og plads til fordybelse.
Alt i alt - 5 store STJERNER herfra :-)








