Aldrig køb herfra
Vi afgav i december en bestilling på møbler og senge hos Divan Møbler. I forbindelse med bestillingen blev det klart og tydeligt specificeret, at møblerne skulle leveres i grå farve.
Efter en leveringstid på cirka tre måneder modtog vi sofaer i en mørkeblå farve, hvilket afveg væsentligt fra det aftalte. På telefonen sagde de at vi havde bestilt i farven ''luna'' hvilket åbenbart betyder mørkeblå, men da vi bestilte dem så sagde vi flere gange at vi ville have sofaerne i grå farve. Hvordan skulle man nogensinde vide at ''luna'' betyder mørkeblå. Vi snakkede kun om grå sammen.
Derudover konstaterede vi flere fejl ved leverancen, herunder forkert model af stol samt skade på møblerne og fejl på stoffet og øvrige kvalitetsmæssige mangler.
Ved henvendelse til virksomheden med henblik på at gøre opmærksom på disse forhold, blev ansvaret afvist, og vi oplevede i stedet at blive gjort ansvarlige for fejlene.
Dette finder vi yderst utilfredsstillende.
Endvidere omfattede vores bestilling to senge, som fortsat ikke er blevet leveret, til trods for at der er gået flere uger siden det oplyste leveringstidspunkt.
Samlet set har forløbet været præget af manglende overholdelse af aftaler, utilfredsstillende kundeservice samt manglende vilje til at finde en løsning eller yde kompensation for de opståede fejl. Da vi ringede til dem, snakkede de om at deres firmas økonomi var i bunden, og at de ikke ville kunne sælge deres møbler hvis de hjalp os med vores problemer og mere.
På baggrund af denne oplevelse kan vi desværre ikke anbefale virksomheden.
28 mars 2026
Avis spontané