P-plads i "p-kælder" - mega øv oplevelse.
Virkelig en øv‑oplevelse fra start til slut med Freedom. Man får virkelig følelsen af, at man skriver med en chatbot uden nogen form for menneskelighed eller konstruktive svar.
Efter næsten et års tid på venteliste fik jeg endelig tildelt en parkeringsplads i p‑kælderen. Det skulle så vise sig, at den plads – nummer 1 – mest af alt minder om en af- og pålæsningsplads, der ikke er inde bag portene, hvor bilerne ellers står i et aflåst område. Min plads ligger uden for portene, hvor bilen står helt for sig selv, og hvor alle fra gaden i princippet kan få adgang.
Jeg blev på intet tidspunkt informeret om, at den p‑plads, jeg havde fået, lå uden for portene hverken på mail eller i kontrakten. Der er kun to pladser, der ikke er indenfor og aflåst – og jeg fik åbenbart den ene af dem. Jeg vidste ikke engang, at de to pladser blev lejet ud. Det havde jeg virkelig aldrig troet!
Jeg er selvfølgelig åben for at tage en p‑plads, hvis den er indenfor portene og i et aflåst område, som ALLE de andre biler er. Jeg gør dem opmærksomme på, at jeg føler mig snydt og naturligvis ikke er tilfreds. Jeg redegør for alle mine synspunkter og argumenter, og svaret jeg får er, at jeg ikke bare kan opsige kontrakten pr. mail — jeg skal følge et link og skal derudover stadig betale til og med april.
Det er simpelthen trist, at man kan slippe afsted med den form for service, mangel på forståelse og væremåde.
12 mars 2026
Avis spontané