Hold nu fast
Hold nu fast – jeg er lige trillet hjem fra Mette, og jeg har det som en nypoleret klassiker!
Ryggen var træls, mørbradene sad og skreg, nakken var stiv som en frossen fisk, og ballerne... ja, dem skal vi slet ikke tale om. Men så kom jeg i hænderne på Mette – og det var som at blive sendt direkte på værksted med fuld omgang: Olieskift, tandrem, kilerem, hjulophæng – hele baduljen!
Det var som om hun fandt maskinrummet og fik smurt hvert eneste rustne led. Jeg kan allerede mærke, at kroppen er vågnet op igen – men for at være ærlig, der sad altså nogle ting godt fast… det her var ikke noget, der kunne klares over en kop kaffe og lidt smalltalk.
Mette går til sagen, og hun ved præcis, hvad hun laver. Jeg føler mig som en ny mand (med lidt patina stadig, bevares), og jeg vender stensikkert tilbage. Det her var ikke bare en behandling – det var en oplevelse. Kæmpe anbefaling herfra! 💆♂️🚗✨