STOR anbefaling
Jeg kan virkelig varmt anbefale dem.
Jeg har i noget tid fået lavet vippeextensions her, og det er uden sammenligning det bedste sted, jeg har prøvet. De er virkelig dygtige til at forstå, hvilket look man gerne vil have, også når man ikke nødvendigvis selv kan forklare det helt præcist, og de er gode til at rådgive ud fra, hvad der faktisk passer til én.
Senest har jeg også fået lavet hårextensions hos dem, og jeg er SÅ glad for resultatet. De var utrolig grundige og meget fokuserede på at skabe et resultat, der passede til både mit eget hår og det look, jeg gerne ville have. Resultatet føles let, ser virkelig naturligt ud, og jeg har allerede fået så mange komplimenter for mit hår.
Noget af det, jeg sætter allerstørst pris på, er deres rådgivning. Jeg oplever aldrig, at de prøver at sælge mig den dyreste behandling eller flest mulige produkter. Tværtimod oplever jeg, at de oprigtigt prøver at finde den løsning, der bedst hjælper mig med at opnå det resultat, jeg gerne vil have – også når den løsning faktisk er billigere for mig.
Man føler sig virkelig set og lyttet til, og de går meget op i detaljerne og i, at resultatet bliver rigtigt for den enkelte. Jeg er utrolig glad for både mine vipper og mit hår og det er klart min go-to skønhedssalon. Kæmpe anbefaling herfra ❤️



