Kvalitet og Service til en god pris
Vi overtog en ejendom med en ca 20 år gammel Twin Heat stoker. Den var sammensat af komponenter fra flere modeller, med lidt hjemmelavede løsninger også, så lidt af en frankenstein. Desværre virkede iltsonden ikke ordentligt og sneglen var helt slidt ned, hvilket resulterede i at kæden sprang et par gange og også dannelsen af en prop (vi kørte med flis). Vi indhentede derfor tilbud fra 3 lokale VVS'ere, med ønsket om en driftsikker løsning med større magasin (den eksisterende var på 700 L). Vi fik tilbud tilbage som lød på mellem 165.000 og 233.000 kr, hvilket vi synes var for dyrt. Vi kontaktede derfor Twin Heat, ikke kun fordi den eksisterende løsning var en Twin Heat, men fordi at vi gerne vil have en dansk producent, som gerne snakker direkte med kunderne og ikke insistere på at man skal igennem et forhandler led.
Her gang vi har været i kontakt med dem har der været øjeblikkelig, venlig og professionel hjælp at hente. De tilbød endda at komme forbi og se på vores stoker og mod forventning var anbefalingen ikke at vi bare skulle skifte det hele. Vi endte ud med et tilbud på ny magasin (1016 L) og styring, samt reparation af kedel (ny iltsonde og pakninger) og nye røgrør til skorstenen, alt i alt under 60.000 kr (det er med levering og montering).
Nu kører den nye løsning og jeg har ro i maven, da jeg ved det er kvalitet og at jeg altid kan ringe til Twin Heat hvis der bliver det mindste.
Derfor skal de have 5 stjerner og mine varmeste anbefalinger :-)
18 novembre 2021
Avis spontané