Det her var ikke mad
Det her var ikke mad – det var en fornærmelse!
Maden ankom kold kl. ca. 22. Pizzaen var hård som knækbrød og totalt overdænget med krydderier – som om hele krydderibøtten var blevet tabt over den. Osten virkede som en eftertanke, bare lige drysset på til sidst. Det hele var sjusket og forhastet – som om køkkenet bare ville lukke hurtigt og ikke gad lave ordentlig mad. Men tage imod penge, det kunne de godt. Og kompensation? Nej, det nægtede de naturligvis.
Jeg har ærligt talt aldrig set en pizza se så sølle og uappetitlig ud.
Dressing manglede, selvom det var en del af bestillingen. De andre retter var direkte uspiselige. Især de to “butter chicken”-retter – smagte af Tobasco (chili-artig), Kødet var gummiagtigt og uidentificerbart, som forarbejdet affaldskød. Intet ved det føltes rigtigt.
Det hele står stadig i mit køleskab – som dokumentation. Maden var så stærk, at det føltes som om nogen havde tabt en hel pose chili i retten. Efter én bid kunne vi dårligt tale – det brændte voldsomt i hals og mund og var direkte ubehageligt.
Jeg har bestilt fra stedet i mange år, men det her var dråben. Noget må have ændret sig – ny ejer, dårlig bemanding, eller bare total ligegyldighed. Uanset hvad vender jeg aldrig tilbage, og jeg vil på det kraftigste fraråde andre at bestille herfra.
Derudover:
Det er fuldstændig uacceptabelt, at jeres bud gik ind i mit hjem uden tilladelse. Det var en grænseoverskridende og utryg oplevelse – især for min 14-årige datter, som blev forskrækket og urolig over situationen. Jeg forventer, at I fremover sikrer, at jeres bude er instrueret i at respektere folks privatliv og aldrig går ind i private hjem uden samtykke.
25 juillet 2025
Avis spontané