Fantastisk hjælp til vores bryllup
Vi havde fornøjelsen af at få hjælp af Julie fra Weddingbyaros til opsætning af tyl og lyskæder samt oppyntning af vores venue til vores bryllup. Vi stod selv for indkøb af alt pynt med undtagelse af tyl og lyskæder, hvorefter Julie stod for selve oppyntningen. Julie har dog også været en rigtig god sparringspartner i forhold til valget af forskellige genstande, hvilket vi satte stor pris på.
Julie er utrolig hurtig til at svare på mails, nærmest uanset tidspunktet på dagen, og det gav os en enorm tryghed i planlægningsprocessen. Hun er samtidig super dygtig til mennesker og havde en helt særlig evne til at aflæse vores ønsker og behov, selv når vi ikke selv helt kunne sætte ord på det. Løbende fulgte hun op på os og tog kontakt for at sikre, at vi ikke manglede hjælp eller støtte.
Julie er ikke bare sød og imødekommende, men er også meget kompetent og fuld af gode idéer. Hendes engagement og sans for detaljer gjorde en kæmpe forskel for os. Julie stod for alt koordinering med vores venue, som også var guld værd i en ellers travl bryllupsplanlægning.
Under selve opsætningen gik den lift, vi havde lejet til formålet, desværre i stykker. Det var naturligvis helt uden for Julies kontrol, men det påvirkede desværre det endelige resultat, så opsætningen ikke helt blev som vi drømte om. På trods af dette, er vi ikke i tvivl om, at Julie skabte det bedste resultat inden for de rammer der var, og resten af oppyntningen var lige præcis ønsket.
Alt i alt har vi haft en virkelig positiv oplevelse, og vi kan varmt anbefale Julie og Wedding by Aros til alle kommende brudepar. Tak for din store indsats og dit varme væsen!
14 juin 2025
Avis spontané