Ikke mindre end fantastisk !
Det år jeg blev født fik Auberge de l'Ill 3 stjerner i Michelin Guiden, det er 52 år siden.
Og de har siden da alid haft stjerner i Guide de Michelin, lige nu har Chef Haeberlin 2 stjerner, som burde være 3 stjerner ifølge os.
Det har altid være en drøm at komme her og nyde gastronomien, og i sidste weekend besluttede vi at køre de 2000 kilometer tur-retur fra Danmark til Illhaeusern i Alsace kun for at spise her.
Restauranten som bestå af flere forskellige stuer er fantastisk smagsfuld indrette med et overflod af god stemning, tykke gulvtæpper og en perfekt akustik, ikke altid en selvfølgelighed på en dansk Michelin restaurant.
På Auberge de l'Ill er der en tjener til mineralvand, en tjener til brød, en tjener til gastronomi og selvfølgelig en Sommelier som alle er nærværende, intet er overladt til tilfældighederne, gastronomien er i særklasse og derfor koster det også at spise her, men vinene koster det samme som i en vinforretning i Danmark, så det kompenser lidt for den totale pris.
Hvis man er til klassisk fransk gastronomi som bygger på grundsten fra Paul Bocuse og Escoffiers med et tvist af innovation, så er det her man skal spise. Den måde tjenerne arbejder på gjorde vi også på Michelin restauranter i Danmark tilbage i 90´erne, men det findes desværre ikke mere i Danmark, den form for service har de danske toprestauranter desværre fravalgt til fordel for tjener som ikke formår og ikke behersker noget så simpelt som kommunikation og konversation, men så er det godt at man i Frankrig bevare traditionerne herfor.
Vi vil med sikkerhed vende tilbage hertil…..
8 février 2025
Avis spontané