Tak for god og fair behandling
Købte i foråret 2015 en Fiat hos Birkerød biler og selvom der jo kan nå at gå en masse galt endnu (krydser fingre), så er jeg - her et halvt år senere - en tilfreds kunde.
Købet: Bilen blev sat til salg til en god pris, så jeg var hurtigt ude. Dagen efter den lå på Bilbasen tog jeg til Birkerød og købte den. Slap for at betale leveringsomkostninger og så rundede sælgeren ned til nærmeste tusinde, men ellers var der ikke mere at komme efter. Havde håbet på et lidt større afslag, da Stilo IKKE er en bil man som forhandler har lyst til at have stående for længe. Men som sagt - forhandleren havde sat den på markedet til en skarp pris og da bilen var virkelig velholdt, så var prisen fair. Ugen efter blev bilen sågar leveret på Østerbro hvor jeg bor. Super service.
Mekanik: Havde vel kørt under 1.000 kilometer i den, da fjereden i en af de forreste støddæmpere knækkede efter en måned - og dermed inden for de tre måneders garanti jeg fik med i købet. Bilen var oven i købet solgt som nysynet, så derfor undrede det mig naturligvis, at slitagen så ikke var opdaget, men kender en mekaniker som siger, at selv med lygte og grundighed, kan man godt misse sådan en slitage, specielt når den sidder helt oppe i 'skålen', som denne gjorde. Det er i hvert fald ikke noget jeg har gjort mere ved. Til gengæld skulle den repareres med det samme, for senere den samme dag som skaden skete, skulle familien på langtur. Jeg ringede til Birkerød biler, forklarede dem situationen og sagde at bilen nu var på et værksted i den bydel hvor skaden skete. Normalt har forhandleren ret til at bede om, at bilen skal repareres på eget værksted og delene udskiftes med dele fra egen leverandør, men Birkerød biler var ok med denne løsning. De bad om et prisoverslag inden arbejdet gik i gang. Det fik de og to timer senere, hentede jeg bilen og regningen blev sendt til Birkerød biler.
Kort før de tre måneders garanti udløb begyndte motoren at sætte ud. Den havde haft lidt tendenser, men nu begyndte lamperne at lyse og til sidst gik den ud for at godt ord. Den kunne også pludselig miste motorkraft mens man kørte. Ny tændspole i på deres værksted og når den nu var deroppe, så bad jeg dem også om at fikse den stang man bruger når man skal blinke/vise af. Den kunne ikke rigtig blinke til venstre uden at man enten holdt stangen nede eller lagde den helt forsigtigt ned i det meget slidte 'hak'. Begge dele ordnede Birkerød bilers associerede værksted - uden beregning og uden ballade.
Siden har bilen kørt uden problemer. Jeg har fået en fin bil og de mekaniske ting der kan være med en brugt bil, har Birkerød Biler fikset uden problemer. I mange henseender var det en meget klassisk brugtvognshandel: de problemer man ikke kender når man sælger bilen, dem bliver man opmærksom på når man bruger den og dem der var, de blev fikset hurtigt og uden dikkedarer.
30 septembre 2015
Avis spontané