Cosylove følger ikke dansk lovgivning og smider røret på, når man ringer til dem
Hold jer væk fra denne virksomhed. Cosylove følger ikke dansk lovgivning. Jeg har reklameret over et af de produkter de sælger, som allerede er gået i stykker inden for 2 måneder. Jeg bliver bedt om at tage kontakt direkte til producenten, fordi Cosylove ikke længere sælger produkter fra den producent. "Vi handler ikke længere med leWAND og får ikke nogle reklamationer igennem så du vil ikke have held med at sende den retur til os desværre" skriver de. Da jeg forklarer hvad dansk lovgivning siger, bliver jeg igen henvist til tidligere mails, hvor de nægter at køre reklamationen. Da jeg ringer til Cosylove, bliver jeg mødt af en ubehøvlet medarbejder (måske endda ejeren?), som ender med at smække røret på, da jeg igen prøver at forklare hvordan dansk lovgivning fungerer på området. Forbrugerstyrelsen skriver rigtig pænt "Du kan komme ud for, at sælgeren henviser dig til importøren eller producenten, når du vil klage over en vare. Som udgangspunkt må sælger ikke afvise din klage", men dette er Cosylove tilsyneladende fuldstændig ligeglad med.








