ÅOP 1410% - FØJ
Dem, der står bag dette, burde ikke have lov til at oprette firmaer, minder mere om at sparke på folk, når de ligger ned.
Et alm. kassekredit lån i banken koster 10% ÅOP, hos Folkia, koster det 1410 %.
Gør det ikke!!!
Årlige låneomkostninger på 1.410 pct.
Af KRISTIAN HALSKOV
Offentliggjort 30.04.12 kl. 18:40
Folkia reklamerer med små lån, men omkostningerne er enorme. Forbrugerrådet ønsker prisloft.
Finansselskabet Folkia, der kalder sig "Hele Folkets långiver", er for tiden aktuelle med en reklamekampagne på tv.
I reklamen ser man en smilende kvinde pakke en indkøbspose ud på køkkenbordet, mens hun fortæller:
"Sommetider kommer der udgifter, der gør, at pengene ikke rigtigt rækker. Men jeg vil ikke tage nogen store lån. Hos Folkia lånte jeg lige så meget, jeg havde brug for, og fik pengene sikkert og enkelt ind på min konto."
Derefter lyder en anden kvindestemme: "Folkia - fleksible kviklån."
44.408 kr. på årsbasis
Men den opmærksomme seer, der har en stor nok tv-skærm til, at bogstaverne nederst i billedet kan læses, vil her kunne se: "Eks. kredit på 3.000 kr., løbetid 30 dage, omkostninger 650 kr., samlede kreditbeløb 3.650 kr. ÅOP 987 pct."
ÅOP er en forkortelse, der står for "Årlige Omkostninger i Procent". Tallet er lovpligtigt at oplyse, når man yder lån. Og tallet viser, hvad det samlede kreditbeløb på 3.650 kr. efter 30 dage svarer til på årsbasis.
Man skulle tro, at det var billigere at låne mindre. Men ikke hos Folkia, hvor ÅOP er på 1.410 pct., hvis man låner 1.000 kr. i 30 dage, fremgår det af Folkias hjemmeside.
"Der er tale om megahøje omkostninger til forbrugeren," siger økonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådets Forbrugerpolitiske Center.
Speciel forretningsmodel
De meget høje omkostninger, som også ses på sms-lån og hos visse andre udbydere af korte hurtiglån, skyldes den specielle forretningsmodel, selskaberne benytter.
"Forretningsmodellen går ud på, at man låner penge, uden at kontrollere, om forbrugeren har råd til lånet. Det, man taber på de kunder, der ikke kan betale tilbage, tjener man ind på de kunder, der kan betale tilbage," forklarer Morten Bruun Pedersen.
"I Forbrugerrådet vil vi gerne slå den forretningsmodel i stykker. Derfor har vi foreslået politikerne at indføre et loft over de årlige omkostninger i procent, sådan som man har i mange andre europæiske lande," siger han.
Prisloft i de fleste EU-lande
De fleste EU-lande har prisloft over, hvad lån til forbrugere må koste. Forbrugerrådets forslag lyder på markedsrenten (der i øjeblikket er 3 pct.) plus et tillæg på 12 pct., dvs. pt. et loft i ÅOP på 15. pct. Det svarer nogenlunde til det loft over ÅOP, man har i Holland (15 pct.), Tyskland (8-16 pct.) og Belgien (10-20 pct.). I Spanien er låneloftet helt nede på 10 pct.
Det er ikke for at diktere en lånerente, at Forbrugerrådet ønsker et loft, men for at slå den forretningsmodel i stykker, hvor firmaer kan låne ud til forbrugere, uden at kreditvurdere dem ordentligt.
Starten på gældsspiral
De nuværende dyre hurtiglån bruges ofte til at tilbagebetale anden gæld med, som forbrugerne ikke har penge til. Hurtiglånene bliver dermed startskuddet til, at forbrugerne kommer i uoverskuelige gældsproblemer og havner i en negativ gældsspiral.
"Vi ser ofte store problemer med den her slags lån i Forbrugerrådets gældsrådgivning," oplyser Morten Bruun Pedersen. "Vi advarer kraftigt imod lånene. For mange er det den sikre vej til at blive registreret i RKI som dårlig betaler."
Morten Bruun Pedersen forklarer, at mange forbrugere mister overblikket over deres økonomi og gæld, når de begynder at låne mange forskellige steder.
Banken er bedre - især at lytte til
"Så er en kassekredit i banken at foretrække - her har man samlet sin gæld et sted og har bevaret overblikket. Et bevilget midlertidigt overtræk i banken er også at foretrække. For så er der nogen - banken - der har overblikket, selv om pågældende forbruger måske ikke selv har det."
"Derfor skal man også lytte til, hvis banken begynder at advare mod, at man låner yderligere," siger Morten Bruun Pedersen.
Det er ikke kun svage forbrugere, som ikke kan overskue deres økonomi eller gennemskue de høje omkostninger, som griber til de dyre hurtiglån. I Forbrugerrådets gældsrådgivning møder de også forbrugere, der ellers har haft en velfungerende økonomi, men som valgte at tage imod et eller flere dyre hurtiglån, fordi de ikke ønskede at involvere deres bankrådgiver.
"Det er blevet lige lovlig nemt at få de her dyre lån," siger Morten Bruun Pedersen.
Af Folkias hjemmeside fremgår det, at Folkias vision og marked bl.a. er "at udfordre bankerne", der ifølge Folkia oftest tager et oprettelsesgebyr på mellem 500 og 700 kr. for et lån.
Billigt i sammenligning
Men 500-700 kr. er i virkeligheden rørende billigt sammenlignet med de årlige omkostninger, der er på et lån fra Folkia. Skal man således låne 1.000 kr. igennem et helt år, dvs. forny sit 1.000-kroners lån, hver gang det udløber efter 30 dage, skal man forny det i alt 12 gange i løbet af et år. Og hver gang betale 250 kr. i omkostninger - dvs. 3.000 kr. i alt i omkostninger på kun et år.
Folkia skriver under overskriften "Lån til det danske folk" på sin hjemmeside:
"Folkias forretningsidé er at give små og hurtige lån til danskerne – Også til dem som bliver afvist i deres bank."
For at få et lån hos Folkia må man bl.a. ikke være registreret i RKI, og man skal have en fast indkomst på mindst 5.000 kr. efter skat om måneden - dog ikke offentlig støtte eller SU.
23 avril 2012
Avis spontané