Kære Mette
Vi er kede af at høre, at du har haft en dårlig oplevelse.
Det er naturligvis aldrig vores ønske, og vi tager altid vores kunders feedback seriøst. Når det er sagt, vil vi gerne tydeliggøre nogle væsentlige detaljer i forløbet:
1. Du blev ved indlevering af uret informeret om, at en komplet service på dit gamle Certina guldur ville tage ca. 5–6 uger, da det indebærer, at hele uret adskilles og renses i bund. Det undrer os derfor, at ventetiden fremstår som en overraskelse i din anmeldelse, særligt da dette er helt normal procedure for ure af den type og alder.
2. Det blev også oplyst, at problemet ikke var en defekt krone, men at olien i værket var fuldstændig udtørret, hvilket gjorde, at uret ikke kunne gå.
3. Under servicen blev både krone og optræksaksel (fjederaksel) undersøgt grundigt og vurderet intakte, og derfor ikke udskiftet. Dette er standard, da vi kun udskifter urdele, der reelt har behov for det.
4. Vi udleverede uret til dig 21. maj, og du kommer tilbage med uret to uger efter den 6. juni.
5. Den 6. juni konstaterede vi, at optræksakslen var knækket, og kronen manglede. Da akslen var intakt ved servicen og udleveringen af uret, er dette sket efterfølgende, som følge af et slag eller stød, og derfor kan vi med sikkerhed sige, at skaden er opstået efter servicen. Dette blev også forklaret i butikken. Måske du kan huske, at vi forklarede, at det svarer til, at man får en god pris på en reparation efter en skade, som ikke skyldes selve det udførte arbejde lidt, som hvis man kørte sin bil ud fra et værksted og kort efter påkørte noget: det vil ikke være dækket af garantien, men man kan stadig finde en rimelig løsning. Vi ønskede stadig at hjælpe dig og tilbød derfor at udskifte både krone og optræksaksel til en pris, som hverken dækkede arbejdstimer eller andre omkostninger.
6. Du anfører i din anmeldelse, at du efter ”en måneds ventetid” kunne hente uret. Da dit ur er en ældre model, har vi ikke reservedelene på lager, det har de heller ikke hos Certina. Derfor er det helt normalt, at det tager tid, før vi har de korrekte reservedele. Vi beklager, hvis vi ikke fik informeret tydeligt om dette.
Vi gør os umage hver dag for at give alle vores kunder i Palæet, den bedst service og vi er ærgerlige over, at du har haft denne oplevelse. Vores vurdering er, at vi har informeret dig, forsøgt at hjælpe og fundet en fair løsning.
Med venlig hilsen
Palæet