Ubrugeligt Privacy Screen og ingen svar fra kundeservice
Jeg købte 2 produkter (et cam cover og en privacy screen til laptop) hos dem. Cam coveret er ok, det er flot i designet men lidt billigt i materialet. Det fungerer dog som det skal. Privacy screenen derimod er fuldstændig til grin. For det første, så er gennemsigtigheden så ringe at det føles som om man er fuld når man arbejder med det på sin skærm - det til trods for at produktbeskrivelsen siger "92% transparancy". Derudover så er designet uforståeligt: skærmen sættes på med en magnetstrip øverst på din skærm, men på Macbooks (som den er designet specifikt til, også i følge Safe Space's egen hjemmeside hvor de bruger en Macbook som model) der kan laptop'en ikke lukkes helt når skærmen sættes på - både fordi den bliver extra tyk og fordi magnetlukningen af laptoppen sættes ud af spil. Dvs. når du bruger skærmen har du en laptop som du ikke kan lukke......
Jeg skrev selvfølgelig til Safe Space med disse klager, da jeg gik ud fra at de er et ordentligt firma, som tager kritik til sig, særligt når man har sourcet et absolut ubrugeligt produkt til deres kunder. Men jeg har intet hørt fra deres kundeservice på trods af gentagne emails, og på trods af at jeg fik svar inden for en halv dag, da jeg kontaktede kundeservice ang. noget andet.
Jeg sidder tilbage med at følelse af at blive snydt, da det virker til at Safe Space har intet imod at sælge ubrugelige produkter til deres kunder, og at deres kundeservice svarer instantly før et køb men ignorerer dig efter et køb.
Bonus info: Jeg mistænker at Safe Space sourcer alle deres ting fra det kinesiske engros-site Alibaba (det er i hvert fald derfra Privacy Screen'en kommer fra, da det står på indpakningen). Da jeg har lidt erfaring med Alibaba, kan jeg sige at kvaliteten og designet af produkter svinger helt vildt - fra det ultrabillige til det bedre. I princippet har jeg ikke noget imod at købe varer fra Alibaba gennem en dansk virksomhed (selvom det er dyrere end at købe direkte selv), men der forventer jeg netop at en del af markup'en på produktet går til at finde (som minimum) brugbare produkter. I det her tilfælde kunne jeg ligeså godt have satset på at købe min privacy screen direkte fra Alibaba selv (og til kun en brøkdel af prisen), da der tydeligvis ikke har fundet nogen form for kvalitetssikring sted.
Jeg vil fraråde alle at købe fra Safe Space. Normalt når jeg handler på nettet er det ud fra en tillid om at sælger er en ordentligt handelsmand, kan stå inde for sine produkter og forsøger at udrette fejl (som kan ske) i dialog med deres kunder. Men efter at have læst andre folks anmeldelser, lader det til at ignorering af kunder med klager er standard procedure hos Safe Space.






