Få ikke aflivet jeres dyr her!
Jeg havde en alvorligt syg hund, som skulle aflives, og det skulle efter aftale være en bagagerums aflivning, da min hund altid bliver stresset og opfarende, så snart den skal et fremmed sted hen, hvilket jeg også håbede, at de ville tage hensyn til, da vi kom.
Vi havde fået en tid, og vi var der 5 minutter før, og var inde og melde vores ankomst, og betale for aflivningen, så det ikke skulle gøres efterfølgende.
Det bliver så gjort, og sekretæren siger, at hun vil sende dyrlægen ud, og vi går så ud, og jeg åbner mit bagagerum, og sætter mig sammen med min hund, som i forvejen er stresset af hele situationen allerede, og vi venter nok 15 minutter i frostvejr, mens dyrlægen står og hyggesnakker mere med en kollega, end hun får gjort tingene klar som skulle bruges, da alt dette kunne ses gennem ruden ind til klinikken, fra hvor jeg sad med min bedste ven gennem de sidste små 10 år, som jeg ønskede skulle have en værdig afslutning, men det bliver desværre kun værre herfra.
Da dyrlægen endelig kommer ud til os, begynder hun som det første, og prøve og sætte en IV nål i hans ene forben, hvilket var rystende, når jeg havde gjort opmærksom på, at han blev stresset i sådanne situationer.
Det skal lige siges at dyrlægen ikke engang kunne snakke dansk, så vi var nødt til og kommunikere på engelsk, men det er ikke mit største problem.
Da hun endelig får fundet en blodåre i min stakkels hunds ben, fumler hun efterfølgende med, at finde en prop og sætte på IV nålen, mens blodet drypper hastigt ud af nålen, og inden hun nærmest har nået og få fundet en prop og få sat tape på nålen, får min hund desværre trukket sit ben til sig, så nålen bliver rykket med ud, hvortil at hun spørger, om det kunne være en mulighed og måske gøre det inde på klinikken i stedet, hvilket jeg svarer, at det kom ikke til og ske, da det netop, efter min opfattelse, var en klar aftale, at det skulle foregå i mit bagagerum, netop for at mindske min hunds stress, og jeg spørger hende, hvorfor hun ikke giver ham den bedøvende sprøjte IM i stedet for, som de plejer og gøre, men den mulighed havde hun ikke engsng tænkt på, da hun regnede med, at hun bare kunne give det hele til en stresset vuffer gennem en IV nål, og her lykkedes det så og give ham den første bedøvende dose, men hun vurderer at han skal have mere, før han går helt ud.
Hun bliver så nødt til og gå ind og hente flere nåle, efter alle hendes fejlslagne forsøg på at ramme en blodåre til at starte med, og her venter vi igen i længere tid, end hvad jeg følte var realistisk for en person og hente noget, og komme tilbage igen. Da hun så kommer tilbage, er min hund så småt begyndt og blive træt i mine arme, og jeg havde håbet at jeg kunne blive siddende sådan med ham, indtil han skulle tage hans sidste åndedrag, men efter hun havde stukket det ene ben, mente hun ikke man kunne stikke det en gang til, så jeg var nødt til og give slip på min stakkels hund, og måtte kæmpe med og få ham vendt rundt i mit bagagerum, da vi snakker en hund på 50+ kg, og på dette tidspunkt, var han gået ud som et lys, så han var ikke nem og flytte med.
Da vi så endelig får sat os i en respektabel position igen, min hund og jeg, og jeg får fortalt ham hvor god en hund han er, og hvor meget glæde og kærlighed han har givet mig gennem årene, er dyrlægen LANGT OM LÆNGE klar til og få sat den skide nål i hans andet ben, og igen fumler hun med og få fundet en prop og sætte på nålen, EFTER at hun har fået sat den i, og igen drypper blodet ud over det hele imens, og det hele er bare forfærdeligt uværdigt og være vidne til, ovenpå selve situationen i sig selv. Hun får så givet ham dosen, som skulle stoppe hans hjerte, men den første dose gør ikke tricket desværre, og han kæmper imod kan man mærke, og igen er dyrlægen nødt til og gå ind for at denne gang og hente mere dødsvæske, og igen føles det som en evighed, før hun kommer tilbage igen, og får givet ham dose nr 2, hvor han kort efter giver et sidste suk fra ham, og kort efter konkluderer dyrlægen, at hun UMIDDELBART ikke kan høre noget hjerteslag længere, hvorefter jeg selvfølgelig bryder ud i gråd, som alle andre der har elsket deres kæledyr gennem mange år ville gøre, hvorefter vi bliver efterladt med en følelse af en uværdig og meget uprofessionel måde og give folks elskede dyreven en værdig afsked.
Så hvis i elsker jeres dyr, og vil give dem en værdig afslutning på livet, så gå LANGT udenom dyrllgehuset i hornsyld, for jeg har da aldrig oplevet en aflicning der var mere uprofessionel og smertefuld og overvære!
