Guld værd for os begge – tusind tak, Heidi!
Vi havde hørt så meget godt om Heidis kursus, så vi meldte os på et weekendkursus. Og hold nu op, hvor er vi glade for, at vi gjorde det.
Inden kurset føltes fødslen abstrakt, ukendt og lidt angstprovokerende. Efter kurset gik vi derfra med en helt anden ro i kroppen – fyldt med viden, konkrete redskaber og en dejlig følelse af "det her, det kan vi godt sammen".
Især min mand fik virkelig meget ud af weekenden. Han gik derfra og følte sig som en aktiv del af processen og forstod pludselig, hvad det hele egentlig gik ud på. Heidi gør nemlig så meget ud af at klæde partneren på – både i forhold til hvad den fødende skal igennem, og hvordan man som partner konkret kan støtte og navigere undervejs. Det var fuldstændig guld værd for os begge og har givet os et helt andet fundament at gå ind til fødslen på.
Heidi er en sjælden dygtig underviser. Hun skaber et varmt, trygt og nærværende rum, hvor der er plads til alle følelser, tanker og spørgsmål – både de store og de små. Selvom vi var et hold med meget forskellige forudsætninger, ønsker og bekymringer, formåede hun at gribe hvert par helt personligt. Vi fik alle sammen individuel vejledning undervejs, og det gjorde en kæmpe forskel.
Fagligheden og erfaringen skinner tydeligt igennem alt, hvad hun laver. Man får både teori, praktiske teknikker og en helt ny form for gå-på-mod til at møde fødslen – uanset hvad man har med i bagagen. Og så er hun bare et utrolig varmt og imødekommende menneske, som man med det samme får tillid til.
Det var lærerigt, trygt og faktisk også rigtig hyggeligt. Vi går herfra med hjertet fuldt af taknemmelighed. Kan varmt anbefales til alle kommende forældre – I får så meget mere med hjem, end I aner.
Mange kærlige hilsner
Eric og Molly