Mangelfuldt kursus materiale
Mangelfuldt kursus materiale, utydelig prisstruktur og manglende overholdelse af forbrugerregler
Min datter har købt et kursus hos Caroline Fibæk til 27.597 kr., og oplevelsen lever desværre ikke op til det, der blev præsenteret på hjemmesiden.
Det udleverede kompendium fremstår sjusket og mangelfuldt. Der optræder sammensatte fagord og ord i lange, ulogiske tekstkæder. Det bære tydelige tegn på manglende menneskelig kvalitetssikring.
Materialet lever derfor ikke op til det lovede akademiske niveau, som var en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for købet.
Derudover viser det sig, at laboratorietest ikke er inkluderet i prisen, selvom kursus prisen allerede er meget høj. Dette fremgår ikke klart af hjemmesiden, hvilket giver et ufuldstændigt billede af de samlede omkostninger.
Som forbruger forventer man fuld økonomisk gennemsigtighed, og når væsentlige udgifter ikke oplyses tydeligt, er det problematisk i forhold til god markedsføringsskik.
I det tilsendte handelsbetingelse dokument oplyses det, at der ikke er returret på kurset. Det er ikke korrekt. Digitale ydelser og fjernsalg er reguleret af dansk forbrugerret, og udbydere kan ikke fravige lovgivningen ved at formulere egne regler. Det skaber usikkerhed, når der gives urigtige oplysninger om rettigheder.
Da min datter forsøgte at få kontakt for at drøfte de væsentlige mangler, var Caroline Fibæk på ferie. Min datter sendte en klage herunder krav på tilbagebetaling af sine penge, efterfølgende blev min datter via mail opfordret til at ringe ind. Det var en medarbejder, der tog telefonen. Medarbejderen var ikke imødekommende eller lydhør overfor problematikken der blev fremlagt. Medarbejderens tone var skinger og min datter fik endda besked på at tie stille og efterfølgende lagde medarbejderen røret på. Det gjorde det umuligt at få en konstruktiv dialog om en løsning.
Samlet set har det været en meget skuffende oplevelse, både i forhold til kvalitet, gennemsigtighed og håndtering af henvendelser.
Oplevelsen står på IKKE mål med prisen eller de forventninger, der skabes på hjemmesiden.








