Hold dig fra Frovin - for Frovin lever ikke op til deres 10 års garanti.
Hold dig fra Frovin, for Frovin lever ikke op til deres 10 års garanti.
Igennem mange år har undertegnede igennem min virksomhed som arkitekt formidlet Frovin vinduer og døre til rigtigt mange kunder, samt til adskillige egne renoveringsprojekter. Så jeg uden tvivl har været millionkunde i Frovins forretning.
Desværre må jeg nu advare alle mod at købe Frovins produkter, for deres garanti på 10 år på produkterne er helt værdiløs. Som professionel har jeg en klar forventning om at vinduer og døre fra en førende producent kan holde langt over 10 år helt uden problemer. NB! nedenfor kan du se mit genmæle på Frovins svar.
I 2015 kundgjorde Frovin med store kvalitetsstempler, at Frovin ydede 10 års garanti, bl.a. var der iøjnefaldende kvalitetsstempler med 10 års GARANTI på alle mails fra Frovin. Ved min reklamation under 10 år efter i foråret 2025, så fraskriver Frovin sig totalt ethvert ansvar for kvaliteten af deres produkter og at udbedre skader indenfor garantiperioden som følge af Frovins dårlige kvalitet.
I efteråret 2015 og efterfølgende modtog jeg leverancer fra Frovin som samlet udgjorde over kr. 200.000 herunder 24 stk. 3-lags koblede døre med kitfals. Efter 10 år kan dørene slet ikke eller kun vanskeligt åbnes og lukkes. Dørene er så tunge at de simpelthen har deformeret hængslerne, samt trukket karmene i en bue indad i karmen, såkaldt dropmave.
Hængslerne er faktuelt så svage at metallet deformerer, foroven deformeres hængslerne udad og forneden trykkes hængslerne sammen, derved hænger dørene fordi dørene gaber foroven, og trykkes mod karmen forneden.
Karmene er monteret i murstensvægge med 5-6 standard karmskruer pr. side, alligevel trækkes der dropmave i karmene ud for det nederste af de tre øverste hængsler. Dropmaven fremkommer som følge af at Frovins træ er så dårlig kvalitet (futtræ) at hovederne på karmskruerne simpelthen trækkes ind i karmtræet.
Af hensyn til tjek af kvalitet af vores montage foretog Frovin i forsommeren 2025 krydsmål på karmene. Selv på kæmpe dobbeltdøre med karmmål på 2050 x 1620 mm lå disse krydsmål indenfor Frovins kvalitetsmål på under +/-1 mm.
Frovin er medlem af DVV - Dansk Vindues Verifikation – som ejes af brancheforeningen Vindues Industrien. Alligevel og uden begrundelse fralægger Frovin sig ansvaret for deres dårlige kvalitet. DVV er heller ikke til nogen nytte, for DVV sikrer kun en 5 års garanti. Derfor er DVV kvalitetsordningen helt værdiløs, for hvem forventer at deres nye vinduer og døre kun skal holde i 5 år? Det er pinligt for Vindues Industrien.
Jeg har rakt hånden frem til et kompromis, at Frovin udskiftede hængslerne, og at jeg påtog mig at spænde dropmaven ind med nye karmskruer. Det har Frovin end ikke kommenteret på.
Rådet herfra er helt at undlade at købe Frovins produkter, når Frovin ikke lever op til deres garantiforpligtelser.
GENMÆLE PÅ FROVINS NEDENSTÅENDE SVAR:
Dørene er absolut i lod.
Rent teknisk kan man kun måle lod på en karm med dropmave, ved at måle krydsmål. Det kan undre at et professionelt vinduesfirma som Frovin skriver at døre med karmmål på 2050x1620 ikke er i lod, når krydsmål er på under +/-1 mm tolerance. Man kan således ikke måle lod med et loddebræt (waterpas) på en karm med dropmave, idet karmen står i en bue.
I øvrigt er dørene asymmetriske, idet den gående dør er dobbelt så stor og tung, som den stående dør. Altså henholdsvis ca. 1 meter bred og ½ meter bred. Dvs, at den stående dør selvklart er en større belastning for karmen, så karmen kan have flyttet sig ½ mm og give et lillebitte udslag på krydsmål på under +/- 1 mm.
Frovin har aldrig kommenteret mit kompromisforslag, og således har Frovin heller aldrig skriftligt tilbudt at montere nye hængsler.
Frovin har nu tilbudt at levere nye hængsler u/b. Problemet er bare at hængslerne er 0,8 mm større end de originale. Dvs. at vi selv skal stemme ud eller fræse på de eksisterende udfræsninger, for at få hængslerne til at passe. Det er et voldsomt stort arbejde på 24 døre med hver 4 hængsler, dvs. 96 hængsler med i alt 192 tilpasninger.
Det er jo ikke i orden, at jeg som kunde selv skal udføre dette voldsomme arbejde på kun 10 år gamle hundedyre døre? Derfor kan jeg kun gentage:
HOLD DIG FRA FROVIN.
For Frovin lever ikke op til deres 10 år garanti.
Og i Frovins svar nedenfor, holder Frovin sig heller ikke til sandheden.
Claude Teisen-Simony
Arkitekt
30 juillet 2025
Avis spontané