Nakskov Boligselskab, dyrt og din nabo er måske dranker
Nakskov Boligselskab er byens dyreste og man får derfor lov til at betale overpris for nogle af byens bedste lejligheder. Desværre følger beboerdemokratiet ikke helt med. Man kan klage over maskiner der ikke virker eller skralderum der flyder, uden at der sker noget i flere uger. Utrygheden lurer også lige om hjørnet, for de tilbyder åbenbart alle typer mennesker boliger, deriblandt alkoholikere, stofmisbrugere og kriminelle. Så man kan være heldig at få en nabo der spiller heavy metal en hel weekend nonstop eller en nabo der altid ringer på, fordi han er beruset og igen har glemt sine nøgler til opgangen.
Kære NAB, har I overhovedet mødt de borgere, som I tilbyder bolig eller er de blot et navn på et stykke papir? Eller er det mon nogle som I har fået påduttet af kommunen? Jeg vil foreslå, at I screener jeres beboere bedre og møder dem ansigt til ansigt inden I vurderer, om det er nogle mennesker som I ønsker at have boende. I kan simpelthen ikke være bekendt, overfor jeres ældre og mangeårige beboere, at sætte sådanne mennesker ind i jeres lejemål. Jeg har mistanke om, at det også koster jer en formue og er meget tidskrævende, når de dør af druk eller en overdosis, at få ryddet op.








