Super resultat
Vores badeværelse skulle totalrenoveres, og vi har i den forbindelse været i dialog med flere forskellige firmaer, for at finde det bedste tilbud. Vi endte med Fokus Bad, da det klart var det bedste tilbud vi fik.
Forløbet har været godt, og resultatet er vi virkelig glade for.
Ved "slutspurten" var der lidt kommunikationsfejl mellem fagfolkene, og det gjorde, at processen trak lidt ud, og der var lidt fejl, som der skulle rettes op på. Det var ærgerligt.
Overordnet set er vi meget tilfredse, og vil gerne anbefale Fokus Bad. De har leveret et virkelig flot badeværelse, og vi er meget glade for resultatet. Vores badeværelse har virkelig fået en totalrenovering, som det i den grad trængte til.
Alle håndværkerne som har været ude ved os, har være imødekommende og dygtige. Vi vil især gerne fremhæve deres flisemester og tømrer, som virkelig har leveret et flot resultat.
Jacob er altid venlig og til at få fat i, og reagerede hurtigt, hvis der var noget, som vi havde spørgsmål omkring eller der skulle rettes op på.
Så alt i alt trods slutspurten, er vi virkelig tilfredse, og anbefaler Fokus Bad til alle som står og skal have et nyt badeværelse.








