De varmeste anbefalinger
Jeg kan kun anbefale Ideal Bad på det varmeste! Vi skulle have lavet et nyt badeværelse på førstesalen, hvor det eksisterende skulle udvides og alt skulle skiftes. Projektet endte med at blive udvidet til en total renovering af hele førstesalen (nedrivning af væg, ny elektricitet, åbning af skunk, renovering af vægge og lofter og maling) samt af gæstetoilettet i stueetagen. Udover at kunne tilbyde den absolut bedste pris fra alle de tilbud jeg indhentede, var Adel fra første møde meget professionel, venlig og faglig. Gennem hele processen var han altid punktlig, hurtig til at svare og følge op og overholdt alle aftaler. Alle håndværkerne var dygtige, arbejdsomme og hensynsfulde over for os, da vi var nødt til at bo i huset under renoveringen. De efterlod altid “byggepladsen” så ryddelig som muligt. Trods det meget store omfang af projektet - og at huset er 120 år gammelt og fuldt af overraskelser - blev det hele gennemført på ca. 2,5 måneder og resultatet er fuldstændig som vi ønskede. Adel havde øje for detaljen og respekt for alle vores (ofte meget specifikke) præferencer. Vi vil uden tvivl bruge Ideal Bad igen når husets øvrige etager skal renoveres!








